Indlæser
Indfødsretsprøven 27. november 2024
Dato og tid
Onsdag d. 27. november 2024 kl. 13:00 til 13:45
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 23. oktober 2024 kl. 23:55
Sted
Sprogcenter Næstved,
Nygårdsvej 110,
4700 Næstved
Sprogcenter Næstved
Nygårdsvej 110
4700 Næstved
Indfødsretsprøven 27. november 2024
Indfødsretsprøven 27. november kl. 13:00 (mød senest 12:30)
Vigtigt: Før prøven bedes du læse den officielle information omkring prøven, inkl. legitimations- og klageregler på vores hjemmeside.
Husk at medtage legitimation til prøven. Bemærk at kørekort ikke er gyldig legitimation.
Om prøven
Indfødsretsprøven består af 45 skriftlige spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie. 35 af spørgsmålene stilles med udgangspunkt i det officielle, skriftlige læremateriale til Indfødsretsprøven. Du kan finde materialet her Forberedelse til Indfødsretsprøven.
De sidste 10 spørgsmål er uforberedte spørgsmål. 5 af dem er aktuelle spørgsmål, der tager udgangspunkt i begivenheder, som har fundet sted de seneste seks måneder forud for hver prøveafholdelse. Endvidere er der 5 spørgsmål om danske værdier, som kan omhandle eksempelvis ytringsfrihed, ligestilling eller forholdet mellem religion og lovgivning.
Du har 45 minutter til at svare på de 45 spørgsmål. Spørgsmålene er multiple choice-spørgsmål med flere svar at vælge imellem og kun et rigtigt svar.
For at bestå prøven skal du besvare mindst 36 af de 45 spørgsmål korrekt, herunder skal du svare korrekt på mindst 4 ud af 5 af spørgsmålene om danske værdier. Der laves nye spørgsmål til hver prøve.
Tilmelding er bindende. Det er ikke muligt at få gebyret retur når tilmeldelsesfristen er overskredet.
Sygdom
Der afholdes ikke sygeprøver. Hvis du er syg eller på anden måde forhindret i at deltage i prøven, må du desværre vente og tilmelde dig igen til den næste prøve. Du får ikke dit gebyr retur.
Information
Skolen sender dig information i e-boks. Hvis du ikke har e-boks, bedes du give os besked.
Husk at bruge sikker mail hvis du sender private eller personfølsomme oplysninger, f.eks. dit cpr-nummer. Du kan sende sikker mail til skolen via vores hjemmeside.
Særlige vilkår. Du kan søge om at tage prøven under særlige vilkår pga. af en funktionsnedsættelse. Særlige vilkår er typisk forlænget tid, enelokale eller hjælpemidler. Ønsker du at gå til prøven under særlige vilkår, bedes du kontakte skolen. Du skal udfylde en blanket og indsende dokumenter der bekræfter dit behov. Dette kan f.eks. være en lægeerklæring / udtalelse fra en fagperson eller en officiel udredning.
Skolen skal have din ansøgning om særlige vilkår senest 4 uger før prøven afholdes.
Sprogcenter Næstved
Tlf.: 55 88 68 00
Mail: sprogcenter@naestved.dk
www.sprogcenternaestved.dk
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Kontaktinformation til arrangør
Sprogcenter Næstved
Tlf: +45 5588 6800
sprogcenter@naestved.dk
Kontaktinformation til arrangør
Sprogcenter Næstved
Tlf: +45 5588 6800
sprogcenter@naestved.dk