Indlæser
Indfødsretsprøven 27. maj 2025
Dato og tid
Tirsdag d. 27. maj 2025 kl. 13:00 til 13:45
Tilmeldingsfrist
Tirsdag d. 22. april 2025 kl. 23:55
Sted
Sprogcenter Næstved,
Nygårdsvej 110,
4700 Næstved
Sprogcenter Næstved
Nygårdsvej 110
4700 Næstved
Indfødsretsprøven 27. maj 2025
Indfødsretsprøven 27. maj 2025
Vigtigt
Før prøven bedes du læse den officielle information omkring prøven, inkl. legitimations- og klageregler på vores hjemmeside.
Om prøven
Indfødsretsprøven består af 45 skriftlige spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie. 35 af spørgsmålene stilles med udgangspunkt i det officielle, skriftlige læremateriale til Indfødsretsprøven.
De sidste 10 spørgsmål er uforberedte spørgsmål. 5 af dem er aktuelle spørgsmål, der tager udgangspunkt i begivenheder, som har fundet sted de seneste seks måneder forud for hver prøveafholdelse. Endvidere er der 5 spørgsmål om danske værdier, som kan omhandle eksempelvis ytringsfrihed, ligestilling eller forholdet mellem religion og lovgivning.
Du har 45 minutter til at svare på de 45 spørgsmål. Spørgsmålene er multiple choice-spørgsmål med flere svar at vælge imellem og kun et rigtigt svar.
For at bestå prøven skal du besvare mindst 36 af de 45 spørgsmål korrekt, herunder skal du svare korrekt på mindst 4 ud af 5 af spørgsmålene om danske værdier. Der laves nye spørgsmål til hver prøve.
Tilmelding er bindende. Det er ikke muligt at få gebyret retur når tilmeldelsesfristen er overskredet.
Forberedelse
Du kan finde materialet her Forberedelse til Indfødsretsprøven.
Tid og sted
Indfødsretsprøven sommer 2025 afholdes
27. maj 2025 kl. 13:00.
Sprogcenter Næstved
Nygårdsvej 110
4700 Næstved
Parkering
Skolen har kun en lille P-plads, der hurtigt bliver fyldt. Der findes P-pladser ved Nygårdsvej 102
Sygdom
Der afholdes ikke sygeprøver. Hvis du er syg eller på anden måde forhindret i at deltage i prøven, må du desværre vente og tilmelde dig igen til den næste prøve. Du får ikke dit gebyr retur.
Information
Skolen sender dig information i e-boks. Hvis du ikke har e-boks, bedes du give os besked.
Husk at bruge sikker mail hvis du sender private eller personfølsomme oplysninger, f.eks. dit cpr-nummer. Du kan sende sikker mail til skolen via vores hjemmeside.
Særlige vilkår. Du kan søge om at tage prøven under særlige vilkår pga. af en funktionsnedsættelse. Særlige vilkår er typisk forlænget tid, enelokale eller hjælpemidler. Ønsker du at gå til prøven under særlige vilkår, bedes du kontakte skolen. Du skal udfylde en blanket og indsende dokumenter der bekræfter dit behov. Dette kan f.eks. være en lægeerklæring / udtalelse fra en fagperson eller en officiel udredning.
Skolen skal have din ansøgning om særlige vilkår senest 4 uger før prøven afholdes.
Efter prøven
Der kan gå op til 4 uger, før resultatet af prøven foreligger. Hvis du består prøven, laver skolen et prøvebevis til dig. Du skal hente beviset på skolen. Du vil modtage besked fra skolen om resultat og afhentning af bevis. Du skal selv sende beviset videre til f.eks. udlændingestyrelsen eller andre myndigheder.
Hvis du ikke består prøven, kan du gå op til en ny prøve i den følgende prøvetermin mod betaling af nyt gebyr. Hvis du ikke består prøven og har brug for at dokumentere det, bedes du kontakte skolen.
Sprogcenter Næstved
Tlf.: 55 88 68 00
Mail: sprogcenter@naestved.dk
www.sprogcenternaestved.dk
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Kontaktinformation til arrangør
Sprogcenter Næstved
Tlf: +45 5588 6800
sprogcenter@naestved.dk
Kontaktinformation til arrangør
Sprogcenter Næstved
Tlf: +45 5588 6800
sprogcenter@naestved.dk