Indlæser
MODAK - kursus
Dato og tid
Torsdag d. 30. august 2018 kl. 10:00 til fredag d. 31. august 2018 kl. 16:00
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 27. august 2018 kl. 23:00
Sted
ViSP Kommunikationscenter,
Birkebjerg Allé 3,
4700 Næstved
ViSP Kommunikationscenter
Birkebjerg Allé 3
4700 Næstved
MODAK - kursus
Arrangementsbeskrivelse
MODAK – Kommunikativ afasiundervisning
Har du brug for et effektivt værktøj og en struktureret fremgangsmåde i
din afasiundervisning? Så meld dig til vores MODAK-kursus.
Kurset forløber over 3 dage og inkluderer en brush-up dag i januar 2019 - se programoversigt nederst.
Hvad er MODAK?
MODAK (MODalitets-AKtivering) er en tysk metode til logopædisk undervisning af stort set alle former for afasi i alle rehabiliteringsfaser. Undervisningsprogrammet består af et meget struktureret grundprogram, samt supplerende multimodale øvelser indeholdende sætningsudvidelser, øvelser med aktuelt billedmateriale, aviser, tekster og historier, der er tilpasset den enkeltes sproglige niveau, interesser og behov. Alle øvelser lægger op til, at den afasiramte handler aktivt og arbejder kommunikativt.
Det overordnede mål for MODAK-undervisningen er at genopbygge den afasiramtes kommunikative evner. Der arbejdes gennemgående på, at den afasiramte får en god kommunikativ kontakt til sine omgivelser og på den måde kan genvinde terræn i forhold til aktivitet og deltagelse. MODAK arbejder desuden med målsætningen om at reducere de grundlæggende neurofysiologiske vanskeligheder, så som problemer med neural hæmning, aktivering eller synkron bearbejdning. Derudover arbejder vi med at gendanne og automatisere de sproglige processer. I alle øvelser inddrager og kombinerer vi de fire sproglige modaliteter tale-forståelse-læsning-skrivning.
Kursusindhold:
Vi forudsætter, at deltagerne medbringer et grundlæggende kendskab til afasi. Kurset bliver afholdt delvist på engelsk og mest på dansk med dansk powerpoint-præsentation og med mulighed for oversættelse af spørgsmål undervejs. Alle deltagere vil få et eksemplar af bogen "MODAK – modalitetsaktivering i afasiundervisningen" med de tilhørende materialer.
På MODAK-kursets første to dage gennemgår vi MODAK-metodens teoretiske baggrund og samtlige øvelser teoretisk og praktisk. Vi ser videoeksempler til de fleste øvelser, og vi kommer gennemgående til selv at have MODAK i fingrene, således at vi efterfølgende har et værktøj og de nødvendige forudsætninger for at kunne tilbyde en alsidig og effektiv afasiundervisning. Mange tilbagemeldinger fra kursusdeltagere har vist, at der ofte kan være behov for at uddybe de forskellige øvelser, når man har været ude og prøve metoden af i praksis. Derfor har vi i år indført en MODAK- "brush-up"-dag nogle måneder senere, som hører med i kursusprisen. Her vil der være mulighed for at have MODAK-cases med, samt at fordybe sig i og finjustere de sidste detaljer i programmet.
Oplægsholderne:
Dr. Luise Lutz, Hamburg, har udviklet MODAK-programmet tilbage i 1980’erne ud fra et solidt teoretisk grundlag og det praktiske arbejde med afasiramte.
Med uddannelsesbaggrund inden for klinisk lingvistik, talepædagogik og psykologi har hun i en årrække undervist studerende på forskellige universiteter i Tyskland og sidenhen utallige borgere med afasi. Hun har bl.a. udgivet bogen: MODAK – Modalitätenaktivierung in der Aphasietherapie. Ein Therapieprogramm.
Karina Lønborg er ansat som logopædisk konsulent på ViSP. Efter mange års erhvervserfaring i Tyskland har hun stiftet bekendtskab med metoden og indgået samarbejde med Dr. Luise Lutz omkring oversættelse og bearbejdning af MODAK til dansksproget afasiundervisning. Dette samarbejde har desuden ført til talrige fælles og selvstændige MODAK-kurser i Danmark, Tyskland, Østrig og Sverige.
Program for dagene:
Torsdag d. 30. august 2018 kl. 10 - 17:
- Neurofysiologisk, neurolingvistisk og læringsteoretisk baggrund
- MODAK-grundprogram – teoretisk og praktisk gennemgang
Fredag den 31. august 2018 kl. 9 - 16:
Supplerende MODAK-øvelser:
- Sætningsudvidelser
- Multimodalt tekstarbejde - inddragelse af avisartikler og andre tekster samt inddragelse af historier (strukturering af indhold mm.)
- MODAK i gruppeundervisning
Fredag d. 11. januar 2019 kl. 10-16:
- Brush-up og fordybelse af de praktiske MODAK-øvelser med mulighed for at inddrage egne cases.
Prisen for kurset er inkl. forplejning, bog og materiale.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >