
Indlæser
Onsdag d. 26. november 2025 kl. 11:00 til 11:30
Onsdag d. 22. oktober 2025 kl. 23:55
Sprogcenter Næstved,
Nygårdsvej 110,
4700 Næstved
Sprogcenter Næstved
Nygårdsvej 110
4700 Næstved
Om prøven
Medborgerskabsprøven afholdes to gange om året, sommer og vinter. Prøven består af 25 skriftlige spørgsmål. For at bestå prøven skal du have mindst 20 af de 25 spørgsmål korrekte. Spørgsmålene stilles med udgangspunkt i det officielle læremateriale.
Du kan finde lærematerialet her Forberedelse til Medborgerskabsprøven - kilk her.
Prøven varer 30 minutter og er skriftlig. Du må ikke anvende hjælpemidler til prøven. Spørgsmålene er multiple choice-spørgsmål. Det betyder, at der til hvert spørgsmål er flere svar at vælge imellem. Du skal sætte kryds ved det svar, du mener, er rigtigt. Der er kun ét rigtigt svar på hvert spørgsmål, og du må derfor kun sætte ét kryds.
Der laves nye spørgsmål til hver prøve.
Medborgerskabsprøven skal bestås hvis du ønsker permanent opholdstilladelse i Danmark. Prøven udarbejdes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)
Betingelser, hvis du ønsker at framelde dig prøven
Framelding inden tilmeldingsfristens udløb - du får 100% af prøvegebyret refunderet. Vi fratrækker et administrationsgebyr på 100 kr.
Framelding herefter og senest 2 uger inden prøven - du får 50% af prøvegebyret refunderet.
Framelding senere end 2 uger inden prøven - du får ingen refusion af prøvegebyret
Tid og sted
Medborgerskabsprøven vinter 2025 afholdes
26. november 2025 kl. 11:00 (mød senest 10:30)
Sprogcenter Næstved
Nygårdsvej 110
4700 Næstved
Parkering
Skolen har kun en lille P-plads, der hurtigt bliver fyldt. Der findes P-pladser ved Nygårdsvej 102.
Sygdom
Der afholdes ikke sygeprøver. Hvis du er syg eller på anden måde forhindret i at deltage i prøven, må du desværre vente og tilmelde dig igen til den næste prøve. Du får ikke dit gebyr retur.
Information
Skolen sender dig information i e-Boks. Hvis du ikke har e-Boks, bedes du give os besked.
Husk at bruge sikker mail hvis du sender private eller personfølsomme oplysninger, f.eks. dit cpr-nummer.
Du kan sende sikker mail til skolen via vores hjemmeside, klik her.
Særlige vilkår - kontakt skolen
Du kan søge om at tage prøven under særlige vilkår pga. af en funktionsnedsættelse. Særlige vilkår er typisk forlænget tid, enelokale eller hjælpemidler.
Ønsker du at gå til prøven under særlige vilkår, bedes du kontakte skolen samtidigt med du tilmelder dig prøven.
Du skal udfylde en blanket og indsende dokumenter der bekræfter dit behov. Dette kan f.eks. være en lægeerklæring / udtalelse fra en fagperson eller en officiel udredning.
Efter prøven
Der kan gå op til 4 uger, før resultatet af prøven foreligger. Hvis du består prøven, laver skolen et prøvebevis til dig. Du skal hente beviset på skolen. Du vil modtage besked fra skolen om resultat og afhentning af bevis. Du skal selv sende beviset videre til f.eks. udlændingestyrelsen eller andre myndigheder.
Hvis du ikke består prøven, kan du gå op til en ny prøve i den følgende prøvetermin mod betaling af nyt gebyr. Hvis du ikke består prøven og har brug for at dokumentere det, bedes du kontakte skolen.
Sprogcenter Næstved
Tlf.: 55 88 68 00
Mail: sprogcenter@naestved.dk
www.sprogcenternaestved.dk
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Sprogcenter Næstved
Tlf: +45 5588 6800
sprogcenter@naestved.dk
Sprogcenter Næstved
Tlf: +45 5588 6800
sprogcenter@naestved.dk