Detailnetværk om bæredygtighed - Skær ned på energiregningen – ikke på kundeoplevelsen!
Kom og få inspiration til, hvordan du kan spare på energien i din butik – med løsninger der virker i praksis, betaler sig hurtigt og giver bedre overblik over dine muligheder, inkl. køb af grøn strøm.

Energipriserne er steget markant de seneste år, og det kan mærkes i hverdagen hos mange butikker – uanset om du holder til på landet, i byen eller i et center.
Heldigvis er der stadig mange gode muligheder for at spare på energien – og ofte er investeringerne hurtigere tjent hjem, end man lige tror.
Mulighederne ser selvfølgelig lidt forskellige ud, alt efter om du lejer dig ind eller selv ejer din bygning. Men uanset situation er der stadig lavthængende frugter og smarte løsninger, som kan gøre en reel forskel på både elregningen og klimaaftrykket.
Dette er 2. møde i NæverGreens detailnetværk om bæredygtighed, og vi inviterer til et uformelt netværksmøde, hvor vi deler konkrete idéer, erfaringer og gode eksempler fra detailbranchen – og hvor du kan få inspiration til, hvad der giver mening netop i din butik.
Du får også et indblik i, hvad det egentlig vil sige at købe grøn strøm – og om det er noget, der giver værdi for din forretning.
Dagens oplæg holdes af Energitjenesten, som har stor erfaring med at rådgive detailhandlen om energibesparelser og konkrete løsninger, der virker i praksis.
Vi glæder os til en faglig og praksisnær drøftelse.
| Klokken 7.30 | Morgenmad og networking |
| Klokken 8.00 | Velkomst og introduktion til dagens program v/ bæredygtighedskonsulent Signe Munch-Pedersen, Ressource City. |
| Klokken 8.10 | Skær ned på energiregningen – ikke på kundeoplevelsen v/ Carsten Vejborg fra Energitjenesten. |
| Klokken 8.50 | Deltagernes erfaringer med energibesparelser – bordet rundt inkl. Præsentation af nye deltagere |
| Klokken 9.20 | Planlægning af næste møde |
| Klokken 9.30 | Tak for i dag |
Læs mere om Detailnetværk om bæredygtighed, der drives af Ressoure City, Næstved Kommune.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 2. juni 2026 kl. 07:30 til 09:30
Tilmeldingsfrist Mandag d. 1. juni 2026 kl. 10:00
Sted
Næstved Erhvervshus
Farimagsvej 65
4700 Næstved
Arrangør
Ressource City
Tlf. +45 2015 3733
sigmun@naestved.dk
Indlæser